Hvis du stadig synes, at det danske landshold har haft det lidt for sjældent med funklende triumfer, kan du overveje at tage et dyk ned i de klassiske rivaliseringer, som har defineret dansk sport gennem tiden. En af de mest ikoniske er selvfølgelig Danmark vs. Tyskland – nemlig i forbindelse med EM 1992. Her gik danskerne i en slags foderautomat med store drømme og en smule held, og pludselig stod de med pokalen efter en af de største overraskelser i sportsverdenens historie. Det tyske maskineri blev ramt af det danske jubelhelvede, og det hele endte med en 2-0-sejr, der stadig er en af de mest berømte kampe i dansk fodbold. Det var en kamp, hvor underdog-status blev til sejrsgang, og det er svært ikke at tænke på den dag som en slags sportslig David mod Goliat, bare uden drengen.
Men rivaliseringen stopper ikke dér. Tag også Sverige – vores nabo, vores rival og ofte vores værste drengerøv i boldbanerne. Danmark har gennem tiderne haft en hæslig tendens til at tabe, især i fodbold, hvor det danske hold kæmper med skovlen under mod nordens storebror. Men momentet i 1965, da Ole Madsen scorede det afgørende mål, er blevet keepet i mindet som en sjælden dansk triumf over svenskerne. Det er lidt af en sportslig “holde kæft”-historie, der stadig kan få danskerne til at heppe ekstra hårdt, når det gælder om at slå svenskerne.
Og så har vi selvfølgelig de lidt mere internationale rivaliseringer, som Danmark har kæmpet mod Italien i OL-fodbold – hvor skuffelsen, sejrene og de dramatiske kampe har sat siddepinden, med hævet pegefinger mod alle de skøjte- og fodboldhelte, der har prøvet at skrive sig ind i historiebøgerne.
Så ja, dansk sport har været præget af rivaliseringer, der spænder fra følelser af nederlag til triumf, fra symbolsk kamp til ren og skær kampgejst. Og selvom nogle af de rivaler måske er blevet lidt udvasket over årene, kan man aldrig helt komme uden om følelserne, når Danmark står ansigt til ansigt med sine sportsrige fjender.