Gode tips til den perfekte date!

Uanset om det er den første, anden, tredje eller hundrede date, så må den jo gerne ramme rigtigt. Den perfekte date. Det lyder fantastisk, men hvordan realiserer man den? Sider som inspirationsmagasin.dk kan hjælpe dig et lille stykke, men i denne artikel kan du få de bedste tips til, hvordan du gør din date helt perfekt.

Forberedelse er essentielt

Den perfekte date kan være mange ting, og det er ikke aktiviteten, du skal fokusere mest på – selvom dét selvfølgelig også er vigtigt. I stedet skal du sørge for, at du er så forberedt som muligt. Alt efter, hvad du og din date vælger at lave på daten, kan du tage ting med, der kan blive nyttige. Det gælder små ting som lommetørklæder eller en paraply, men kan også være noget, der vil hjælpe med at give jer unikke minder.

Forberedelse hjemmefra er også vigtigt. Sørg for at klæde dig korrekt på til din date – men vær samtidig komfortabel. Hvis I vælger at tage på en restaurant, og du ikke er sikker på, hvad dresscoden er, så hold dig til neutrale, dæmpede farver og undgå overdrevent design. Ligeledes, hvis I skal på en aktivitetsdate, så sørg for at have tage bukser på, du kan bevæge dig i. Du klæder dig også på for at imponere din date, men du kan ikke være 100% på, hvis du er ukomfortabel eller ødelægger dit tøj.

Den perfekte date er ikke en destination

Lad være med at tro, at den perfekte date er et sted eller en tid på dagen. Du opnår først en perfekt date, når du og et andet menneske nyder hinandens selskab og får noget godt ud af den tid, I bruger sammen. Så selvom en dyr restaurant eller en helt unik oplevelse måske lægger op til et perfekt stævnemøde, så er det dig, din opførsel og dit overblik, der sørger for, at daten bliver perfekt. Og selvom du synes, det er gået strygende, kan din date være uenig. Det er svært at navigere, men du er nødt til at prøve dig frem, for at kunne opleve den perfekte date – og der skal arbejdes for det! Så gør dig klar, kast dig ud i det og tag ved lære.

Den perfekte date er ikke altid perfekt

For at få den perfekte date, skal du skrue forventningerne ned. Lad være med at stresse over små, unødvendige detaljer, og fokuser på at bruge tid med et andet menneske. Når du har accepteret, at den perfekte date ikke altid er perfekt på papiret, kan du slappe meget mere af, og det vil smitte af på din partner. Tag en dyb indånding og nyd, at du er sammen med et menneske, der er interesseret i dig. Når du ikke stresser over det, der sker, kan du desuden fokusere mere på den person, du er sammen med. Opmærksomhed er vigtigt på enhver date, og hvis du er bevidst om, hvordan din partner har det, er du allerede kommet et godt stykke!